Luk

Brøndby styrer mod længe ventet overskud

| 3F Superliga | 14 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - SønderjyskE
Superligaen Grundspil (02/06)
bet365 1,72 4,00 4,33
NordicBet 1,70 4,15 4,45
Oddset 1,72 3,95 4,70
YouBet 1,71 3,95 4,60

Brøndby kommer ud af første halvår med et underskud på 8,7 millioner kroner, men klubben forventer et betydeligt overskud for hele året.

Det går den rette vej for økonomien i Brøndby IF.

Torsdag formiddag har klubben præsenteret regnskabet for det første halvår, og her bød resultatet før skat på et underskud på 8,7 millioner kroner mod et underskud på 8,1 millioner i samme periode året før.

Samtidig meddeler klubben dog, at man forventer et overskud i niveauet 12 til 22 millioner kroner for hele 2018. Dermed er man på vej mod det bedste årsregnskab siden 2006, hedder det. Dermed når man målet i strategi 6.4 et år før forventet.

- Vi er godt på vej mod et tilfredsstillende overskud og det bedste årsresultat siden 2006. Vi er tilfredse med såvel den kortsigtede som langsigtede kommercielle udvikling, vi oplever i klubben, da den følger den vej, vi har udlagt i strategi 6.4, siger bestyrelsesformand Jesper Møller.

- Som regnskabet viser, er vi endda foran strategien på nogle punkter, blandt andet at vi nu forventer at være i økonomisk ligevægt et år før forventet, og derfor handler det nu om at fortsætte det kommercielle momentum, vi oplever.

Klubben kan da også glæde sig over, at nettoomsætningen i første halvår landede på 92,2 millioner kroner, hvilket er knap 25 millioner kroner mere end samme periode sidste år.

For at lande på et overskud på 12 til 22 millioner kroner for året, kræver det dog, at klubben ligger i top tre i Superligaen i andet halvår, mens man ikke regner med, at man får flere væsentlige transferindtægter.


Af Anton Græsdal Maajen

14 kommentarer

S A S 09:18          
Dejligt
slejser kongen 09:24          
12 år med hullet regnskab.. smider hellere min invest mønt efter crypto så .. men tillykke til bif, rart at læse klubberne faktisk kan lave penge på bunden
pibbles|FCBayern 09:58          
12 år med hullet regnskab..
Mangler der noget regnskab da?
Sir 10:39          
SUper indlæg Pibbles. Hvad mon han mener?

Jeg er dog ikke sikker på at det er faktuelt korrekt at det er 12 år? Er det ikke "kun" 8 år i træk man har haft blodrøde tal? Mener man har mistet 500-600 mio kr.
Det virker dog til at man har fået tingene tilbage på sporet og har en fornuftig økonomisk plan og det er sgu positivt.


Edit - 12 år siden driftoverskud. Overskud i 2009 skyldtes indsprøjtning fra KASI
Tyskeren83 10:59          
Super imponerende arbejde på Vestegnen! Især spændende at man har kunne øge nettoomsætningen så gevaldigt, “kun” med succes i liga og pokal, men uden Europa. Ser meget lyst ud hvis Europa lykkedes - i år ser dog ikke ud til at gå igennem, da 3 mål på Genk er en stort set umulig opgave.

Kunne desuden være spændende at vide hvem det i virkeligheden er der holder tøjlerne og strategien så stramt derude - udadtil virker det til at være TB med guidance fra JBA, men mon der er andre der spiller med? Nogen her på forummet der ved noget omkring det?
froze 11:28          
Forventninger til 2018
Brøndby IF fastholder forventninger til årets resultat, dvs. et overskud for 2018 før skat i niveauet plus 12 mio. kr. til 22 mio. kr., baseret på følgende væsentlige forudsætninger:
 Brøndby IF er i top 3 af Superligaen i 2. halvår 2018
Brøndby IF realiserer ikke yderligere væsentlige transferindtægter i resten af 2018, ud over salgene af Frederik Rønnow og Christian Nørgaard
Så kan Tibbling og FCM snakken forhåbentlig lukkes der.
Snigskytten 12:00          
Næææ. Er sikker på bif sælger hvis de byder 50 mil. Om Tibbling så vil afsted, er jo en anden sag.
Onsdag 27. maj
Tirsdag 26. maj