Brøndbys Oskar Fallenius ser frem til søndagens derby, som bliver hans første i klubben. Han ved dog godt, at det bliver en krig på banen mellem de to hold.
Oscar Fallenius fik sin Brøndby-debut torsdag aften, da de spillede 0-0 mod Randers i 3F Superligaen.
Og den 19-årige svensker kunne godt mærke, at tempoet i den danske liga er langt højere, end hvad han tidligere har prøvet for Brommapojkarna.
Det fortæller Fallenius til Brøndbys hjemmeside.
- Det er klart det højeste tempo og niveau, jeg har spillet på, men det er også godt for mig. Jeg kommer fra Brommapojkarna og har taget det næste skridt op, samtidig med at jeg har bygget på mine færdigheder, udtaler Oscar Fallenius til Brøndby.com.
På søndag får Fallenius så muligheden for at komme på banen i et derby, når FC København kommer på besøg på Brøndby Stadion. Og det er et opgør, som handler om meget mere end fodbold.
- Jeg ved, at et derby har en ekstrem prestige her i København og på Vestegnen, når vi møder hinanden. Det betyder ikke bare meget for stillingen i ligaen, men også meget for fansene uden for banen.
- Jeg tror, det bliver helt fantastisk at være en del af. Vi må se, om jeg får mulighed for at gøre et indhop. Jeg tror, det bliver en hård kamp, en rigtig krig på banen, fortæller Oscar Fallenius.
Opgøret mellem Brøndby og FCK bliver sparket i gang søndag klokken 14:00.
10 kommentarer
Hvad er det helt præcis at den svenske teenager udtaler her som får dit pis i kog?
Tænk at skrive den kommentar og så i samme ombæring kalde andre for dumme.
At han straks er landet i DK og har påtaget sig et syn på en anden klub, som han intet ved om - udover at have set op til den som en af de største i Skandinavien - er så træt af den bondske måde at agere og tænke på ude på Vestegnen
Smukt skrevet
Amen, helt seriøst, han siger jo ingenting i det interview andet end at han ser frem til kampen, håber han får lov til at komme ind og at han tror den bliver hård.
Der er da intet om hans "syn" på FCK?
Du har da vidst bare valgt ikke at synes om ham af den simple grund at han spiller i BIF.