Luk

Brønshøj har fundet ny chef til livet i DS

| 2. division | 5 kommentarer

Infoboks

Traditionsklubben Brønshøj meddeler tirsdag, at Thomas West Hansen bliver ny cheftræner, og han skal forsøge at sende Brønshøj op fra Danmarksserien igen.

I næste sæson skal Brønshøj forsøge at komme tilbage i divisionerne, efter holdet i denne sæson rykkede ned fra 2. division.

På det seneste har trænersædet været ledigt, men tirsdag oplyser traditionsklubben så, at Thomas West Hansen er ny cheftræner i klubben.

Han sætter gang i arbejdet 1. juli, og på Brønshøjs hjemmeside fremgår det, at han og holdet vil træne fire gange om ugen med målet om at rykke op i 3. division, som niveauet over Danmarksserien hedder efter sommerferien.

47-årige Thomas West Hansen har tidligere trænet Lyngbys U19-hold, Skjold, Hvidovre, Avarta og Herlev.


Af Jonas Dalgård
Søndag 25. juli