Luk

Brønshøj smed føringen og tabte i lokalbrag

| 2. Division | 6 kommentarer

Infoboks

Brønshøj - AB 1-2
2. Division Gruppe 2
33' 1-0 Bayan Fenwick
45' 1-1 Emmanuel Bio
49' 1-2 Frederik Christensen

AB vandt 2-1 over lokalrivalerne Brønshøj i slaget om Utterslev Mose. Brønshøj kom foran men smed altså både sejren og remisen.

Brønshøj har haft en kummerlig start på sæsonen i 2. division, og der er også blevet skiftet ud på cheftræner-posten.

Lørdag havde man en oplagt mulighed for at vende den sløje start, der inden kampen havde givet fire point i syv runder, da man tog imod lokalrivalerne AB.

Som bekendt har lokalderbyer det med at leve sit eget liv, og de hårdt prøvede værter kom da også foran og fik lov at lugte til sejren.

Efter en lige indledning uden de helt store chancer, dukkede Bayan Fenwick op i det 33. minut. Han sparkede fra kanten af feltet, og via stolpen gik kuglen i mål til 1-0.

Brønshøj var siden tæt på at øge til 2-0 ved Alexandar Lazarevic, men hans forsøg fra nært hold tog målmanden. 

Det lignede en Brønshøj-føring i pausen, men det skulle det ikke blive til, for i overtiden dukkede Emmanuel Bio op for AB og sendte bolden i mål til 1-1 efter et godt indlæg.

Kort efter pausen skulle det blive værre for Brønshøj, som måtte indkassere en 1-2-scoring efter 49 minutter.

AB's Frederik Christensen blev sendt dybt, og han blev den store i duellen med Brønshøj-keeperen, hvorfor AB pludseligt var foran.

Frem mod slutfløjt var der masser af gule kort i lokaldysten, og det blev sjældent helt farligt for Brønshøj før et par indlæg til sidst, hvor Lazarevic blandt andet havde en god mulighed med et hovedstød.

Brønshøj fik dog ikke udlignet og derfor blev AB altså sejrherrer i Utterslev Mose og er nu tredjeplads i 2. division gruppe 2.


Af Jonas Dalgård

6 kommentarer

Der Grüne 16:59          
Mosen er og bliver grøn.
FrankAB 17:04          
Så den desværre kun på streaming - dejligt vi kna komme bagud og aligevel holde Mosen Grøn , men savner godt nok stemningen . Køre BB fans nu må i lære at et A og et B ...siger AB ...jeg forstår ikke i kan få et andet ord frem ved den kombination .
Godt at høre AB fans hele vejen igennem ! super
ABViggo 20:20          
Sylle - for Silvan en dejlig spiller.
Vi spiller måske den dårligste kamp idag (så ikke Hillerød) men alligevel stærkt at få fuld plade. Hvepsene havde fortjent mere idag, især hvis man kun så første halvleg. Jeg har set ringere hold i ligaen i år, så op med hovedet dernede. Putter I den ind til 2-0, så havde det set helt anderledes ud, tror jeg.
Seven faces 21:19          
Mosen bliver aldrig grøn før i lærer en sang, hold nu op for er det lidt tryk på AB´s fans.
hveps 10:27          
Fed kamp - hvor jeg dog synes, BB burde have lukket og slukket i 1. halvleg. Efter pausen var det mere lige. Fedt at se vores gutter slås for at vinde! OG fedt at der var godt gang i ølbassen på tribunen hos Danmarks Smukkeste! Hvepse synger fileme bare godt, og sangen blev ved langt efter sidste fløjt.

Nå, men..... med det spil, den indstilling og de mange målchancer gutterne lægger for dagen MÅ det vende! KOM SÅ BRØNSHØJ!!!!
poh 19:19          
Hold da op hvor er Hvepsene ringe. Rundens flotteste mål til 1-0, men intet andet fungerer for dem. Endnu en gang spiller AB en halvslap kamp, men vinder uden problemer. Divisionens yngste trup spiller som et tophold; on to the next.

I øvrigt shout out til landets mest forvirrede fanklub, som udelukkende bruger regnbueflag under kampen, men samtidig fatshamer spillere i hver eneste kamp. Stil flasken fra jer, og bak jeres spillere op i stedet - de har immervæk brug for det!

Sådan AB!
Mandag 26. oktober