Luk

Bruce efter fyringsrygte: Håber I får smæk

| Premier League | 7 kommentarer

Infoboks

Leicester - Newcastle
Premier League (12/12)
Oddset 1,60 4,30 5,10
bet365 1,60 4,20 5,50

Steve Bruce langer ud efter pressen, efter et engelsk medie for nylig skrev, at Newcastle-træneren ville blive fyret. Jeg håber, I får smæk af jeres chefer, siger han.

I søndags kunne man i Mirror læse, at de nye saudiarabiske ejere af Newcastle havde besluttet sig for at fyre Steve Bruce.

Indtil videre er den 60-årige englænder dog stadig ved roret i Newcastle, og på et pressemøde fredag stikker han til pressen angående fyringsrygterne.

- Der er ikke sket, hvad I alle ønskede, siger Steve Bruce ifølge Chronicle Live og tilføjer:

- Som jeg har sagt mange gange, må man prøve at tage, hvad der kommer ens vej. Jeg har forsøgt at bevare min værdighed, men jeg håber, I gutter får smæk af jeres chefer og får det lidt varmt.

- Hvem end der fodrede jer med den information, havde de ikke ret, pointerer Bruce.

Steve Bruce har stået i spidsen for Newcastle siden sommeren 2019, men må i øjeblikket konstatere, at det kun er blevet til tre point i sæsonens første syv ligakampe.

Det placerer Newcastle næstsidst i Premier League, inden Tottenham kommer på besøg på søndag.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 7. december
Mandag 6. december