Luk

Bruno F: Var virkelig sur på Carrick i Villarreal

| Premier League | 1 kommentar

Bruno Fernandes var virkelig sur på træner Michael Carrick, der bænkede ham mod Villarreal, men han hylder englænderen ved hans afsked. 

Michael Carrick har de sidste tre kampe stået i spidsen for Manchester United, heriblandt mod Villarreal. 

Til den kamp var profilen Bruno Fernandes bænket, og det var portugiseren ikke lige frem begejstret for. Han hylder dog Carrick, der torsdag annoncerede, at han forlader klubben efter at have været vikarierende chef.

- Jeg var virkelig sur på ham i Villarreal, men sådan er livet som træner. Jeg ser en stor fremtid for ham som træner. Han ved, hvordan han skal tale med spillerne. Hvis han får chancen, så kan han blive en toptræner, siger Fernandes til BBC. 

Efter Carrick skal Ralf Rangnick tage over, og det glæder Manchester Uniteds nummer 18 sig til.

- Alle ser frem til at arbejde med den nye træner. Når en ny kommer ind, så er det også en ny chance. Alle får chancen for at spille sig på holdet. Alle skal arbejde hårdt for at være i start-11'eren. Vi møder ham i morgen (i dag, red.) og skal arbejde frem mod den næste kamp. 

Carricks afskedskamp endte desuden med en 3-2-sejr over Arsenal. 


Af Andreas Roesen
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar