Luk

Bruun Larsen: Glad for første Hoffenheim-mål

| Træningskampe | 1 kommentar

Infoboks

Hoffenheim - Greuther Fürth 2-2
Træningskamp
2' 0-1 Branimir Hrgota
37' 0-2 Håvard Nielsen
41' 1-2 Jacob Bruun Larsen
73' 2-2 Georginio Rutter

Jacob Bruun Larsen formåede lørdag at score sit første mål nogensinde for Hoffenheim i en testkamp mod Greuther Fürth, og det var han glad for.

Jacob Bruun Larsen er tilbage i Hoffenheim-trøjen, efter han er vendt tilbage til tysk fodbold efter en lejeaftale med Anderlecht.

Lørdag var danskeren så i kamp, da Hoffenheim tørnede sammen med Greuther Fürth i en testkamp, hvor Bruun Larsen stemplede ind med en scoring i 2-2-kampen.

Det var faktisk første gang, at Bruun Larsen nogensinde har scoret for Hoffenheim, siden han kom til fra Dortmund, og derfor var han naturligvis glad efter kampen.

- Vi havde en god uge sammen i Tegernsee. Kampen mod Fürth var fin. Selvfølgelig er jeg glad for, at jeg kunne score, og at jeg scorede et mål for Hoffenheim for første gang, udtaler Jacob Bruun Larsen ifølge klubbens Twitter-profil.

22-årige Jacob Bruun Larsen og Hoffenheim har papir på hinanden frem til sommeren 2024.


Af Raymund Nelausen
Torsdag 16. september
Onsdag 15. september