2021-08-14 17:31:31

Bruun Larsen-kasse startede Hoffenheim-fest

Jacob Bruun Larsen åbnede sæsonen med en scoring til 1-0 i en strålende Hoffenheim-sejr på 4-0 over Augsburg. Andrej Kramaric lavede tre oplæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 1. runde

FT

AUG

0 - 4

HOF

37'
01
Jacob Bruun Larsen
Mål
79'
02
Sargis Adamyan
Mål
87'
03
Georginio Rutter
Mål
90'
04
Sebastian Rudy
Mål

Lørdag startede bundesligasæsonen for Hoffenheim, da holdet gæstede Augsburg.

Jacob Bruun Larsen var efter en udmærket preseason i startopstillingen for Hoffenheim, som måtte undvære Robert Skov til en skade, mens Augsburg havde Mads Valentin og Frederik Winther på bænken.

Kampen startede ganske lige, men det var Augsburg, som skabte mest i indledningen, inden Hoffenheim så småt kom bedre med.

Efter en ganske tam start, slog Hoffenheim til efter 37 minutter, og det skulle blive Jacob Bruun Larsen, der fik en strålende start på sæsonen.

Et indkast blev taget kort i højre side, og herfra røg bolden ned mod kanten af feltet, hvor Andrej Kramaric smækkede bolden ind foran mål.

Ved bagstolpen stod Jacob Bruun Larsen noget umarkeret, og han udnyttede pladsen til at spænde nakken og sætte pandebrasken på bolden. Han dirigerede bolden mod jorden, og den kunne Augsburg-keeperen ikke gøre noget ved, hvorfor Bruun Larsen kunne notere sig for sæsonens første scoring, der gjorde det til 1-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Bruun Larsen-kasse startede Hoffenheim-fest
Foto: Hasan Bratic/AP/Ritzau Scanpix

Den stilling holdt til pausen, og siden lykkedes Hoffenheim særdeles godt med at holde Augsburg fra fadet.

Hoffenheim ledte efter målene til at lukke opgøret til sidst, og de væltede ind i slutningen af kampen.

Efter 80 minutter blev den lukket, da Kramaric flot spillede Sargis Adamyan fri, og han fejlede ikke i feltet og scorede til 2-0.

Det blev endnu bedre for Hoffenheim, da Kramaric for tredje gang assisterede et Hoffenheim-mål.

Han spillede Georginio Rutter fri med en dybdebold, og den udnyttede Rutter til at brage 3-0-kassen i netmaskerne, inden Sebastian Rudy dybt inde i overtiden gjorde det til slutresultatet 4-0.

Andetsteds vandt Stuttgart med hele 5-1 over Greuther Fürth.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 1. runde

FT

AUG

0 - 4

HOF

37'
01
Jacob Bruun Larsen
Mål
79'
02
Sargis Adamyan
Mål
87'
03
Georginio Rutter
Mål
90'
04
Sebastian Rudy
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce