Luk

B.T.: Manglende salg stoppede BIF's Saba-køb

| 3F Superliga | 10 kommentarer
B.T.: Manglende salg stoppede BIF's Saba-køb
Foto: Getty Images

Infoboks

Esbjerg fB - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (22/09)
bet365 3,80 3,50 1,95
NordicBet 3,70 3,80 1,92
Oddset 3,80 3,65 1,95

Brøndby kunne ikke komme af med uønskede spillere, og derfor afblæste klubben et køb af Randers' Saba Lobjanidze mandag aften. Det skriver B.T.

Saba Lobjanidze var rygtet til Brøndby det meste af sommeren, men da transfervinduet mandag aften smækkede i, var han stadig Randers-spiller.

Det skal han dermed i hvert fald være indtil januar, men det var ikke, fordi Randers ikke ønskede at sælge profilen til Brøndby, som også var interesserede i at købe. Det skriver B.T.

Flere kilder fortæller til avisen, at parterne arbejdede på en handel helt frem til transfervinduets sidste timer. Et køb afhang dog af, om klubben kunne få solgt eller udlejet en af de spillere, som Brøndby ønskede at komme af med.

Det lykkedes ikke for klubben, og derfor blev købet af Saba Lobjanidze ifølge B.T. afblæst få timer før vinduets lukning. Forhandlingerne mellem de to parter var ellers fremskredne.

Ifølge avisen var det blandt andet manglende salg eller udleje af Jens Martin Gammelby og Ante Erceg, der gjorde, at Brøndby i sidste ende trak stikket på købet af Randers-profilen.

Fodbolddirektør i Brøndby, Carsten V. Jensen, ønsker ikke at be- eller afkræfte oplysningerne over for avisen. Han kalder det dog 'interessant', når en dygtig spillers kontrakt udløber, men han siger, at klubben ikke har afgivet et officielt bud, efter han trådte til i juli.


Af Jonas Sand

10 kommentarer

Nr25Lawgi 21:55          
Forhelved også! :(
Harlem 22:01          
Skulle det virkelig have været så svært at komme af med 1 eller 2 spillere så handlen kunne været en realitet?
Orlaj 22:15          
Harlem.
Brøndby kom af med flere i dette vindue, faktisk en del, og flere på kontrakt udløb. Mener at 6-7 mand forlod truppen. Men desværre har Brøndby også en række, som bare trækker løn. Det lykkedes dog at komme af med halimi til sidst. Ante er ret løntung og lang kontrakt, ham ville man gerne af med. Gammelby prøvede man vist også.
Redondo69 22:16          
Selvfølgelig kan det være svært. Hvis det skal være rentabelt, og hvis vi antager, at buddet er på omkring de 10 millioner for Saba + Brøndby´s økonomiske forventninger, så er det altså ikke lige til at skille sig af med spillere. Medmindre at planen er at give dem væk for slik selvfølgelig, og så skal spillerne jo også være med på det i henhold til løn og ambitioner. Man kan jo ikke bare afhænde dem til et eller andet segunda hold over en dag.

Og jeg vil også mene, at Saba ikke ligefrem har det talent, som gør, at man vil smide alt, hvad man har i hænderne for at få ham. Han er rigtig god for Randers FC, men han har også sine udfald. Det bliver spændende og se, om han kan klare det næste skridt.
steena 22:28          
CV/NF Kig dog på Hobro, gule og blå!
bruger 130086 06:52          
Tyder på, at CV har handlet med fornuften. Pengene hænger jo ikke på træerne i Brøndby.
AK78 07:49          
NF og CV skal jo lige ha lov at falde ordentligt til, de skal nok få skabt en trup der kan snige sig ind i på 4 på et tidspunkt.
Brøndby er lige nu på et niveau hvor jeg tvivler stærkt på om de kan ryge med i top 6.
De kan ende på alle pladser fra 3 til 8 pladsen pt.
Mandag 16. september