Juventus var på vej mod et helt forrygende comeback i Champions League-kvartfinalen mod Real Madrid. Italienerne indhentede Reals 3-0-føring fra det første møde, men i kampens overtid blev der begået straffespark mod Lucas Vazquez.
Straffesparket var Gianluigi Buffon mildt sagt ikke enig i, og hans måde at give sin utilfredshed til kende på kostede den 40-årige keeper et rødt kort.
Ifølge Buffon var Oliver helt galt på den i situationen og keeperen sætter store spørgsmålstegn ved den engelske dommers kompetence.
- Det var en tiendedel straffespark. Dommeren ser jo, hvad han nu ser, men det var tvivlsomt. Der var intet klokkeklart i det, og i det 93. minut kan den ikke dømmes i den situation. Vi fik selv afvist en lignende appel i sidste uge, siger Buffon til Mediaset Premium og fortsætter sit raserianfald:
- Et menneske kan simpelthen ikke dømme den dér. Ikke efter sådan en kamp. Han må have en skraldespand som hjerte.
- Hvis ikke du har karakter til at gå ud på stadion og dømme sådan en kamp, er det bedre du sidder på tribunen med din kone og dine børn og drikker Sprite og spiser chips.
- Jeg kunne have sagt hvad som helst til ham i den situation. Det var vigtigt for mig, at han forstod, hvilken katastrofe, han var skyld i. Hvis du ikke har nosserne til at stå for presset i den atmosfære, så sæt dig op på tribunen og æd chips.
116 kommentarer
Bliver sindsyg af alle dem der forsvarer ham, bare fordi det er Buffon. I aften opførte han sig som en idiot.