Luk

Bulgarien tog fusen på Italiens EM-vindere

| VM | 1 kommentar

Bulgarien leverede lidt af en overraskelse ved at få 1-1 i udekampen mod Italien.

For første gang siden EM-triumfen skulle det italienske landshold torsdag aften i aktion, og det skete med en hjemmekamp mod Bulgarien.

Efter en rolig indledning var Lorenzo Insigne først tæt på at score, inden det momenter senere lykkedes for Federico Chiesa.

EM-helten drev bolden på tværs uden for feltet, og efter en god et-to-aflevering hakkede han Italien i front med en flad afslutning.

Ciro Immobile fik chancen for at fordoble føringen ti minutter før pausen, men misbrugte, og det blev kostbart for italienerne.

Atanas Iliev passerede nemlig Donnarumma efter et godt indlæg fra Kiril Despodov, og så var der balance i regnskabet.

Italien dominerede stort efter pausen, men fik aldrig udnyttet overtaget, så EM-vinderne måtte nøjes med 1-1 i hjemmekampen, men topper stadig VM-kvalifikationens gruppe C med ti point efter fire kampe.

I det andet opgør i gruppen vandt Nordirland 4-1 ude mod Litauen.


Af Martin Schmidt
Mandag 25. oktober
Søndag 24. oktober