LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Bundesliga-remis mellem Delaney og Yussuf P.

| Bundesliga | 2 kommentarer
Laudrup og Jacobsen i tvivl om Yussuf Poulsens fremtid
Highlights: Magelse Marseille kvaste Leipzig
Flyvende franskmnd! Marseille foran 3-1 mod Leipzig
Highlights: Timo Werner sikrede RB Leipzig vigtig Europa League-sejr
Bundesliga-remis mellem Delaney og Yussuf P.
Foto: Getty Images
Danskeropgøret mellem Werder Bremen med Thomas Delaney og RB Leipzig med Yussuf Poulsen endte med en pointdeling. Kampen endte 1-1 efter Bremen var foran. 

Søndagens sene kamp i Bundesligaen bød på et danskeropgør, da Thomas Delaney og Werder Bremen tog i mod Yussuf Poulsen og RB Leipzig. 

Begge danskere var i startopstillingen for deres respektive hold, og særligt udeholdet fra Leipzig havde meget på spil i forhold til kampen om europæiske pladser til næste sæson. 

Hjemmeholdet fra Bremen var nummer 12 inden dagens kamp, men kunne gå forbi Augsburg med en sejr.

Efter bare syv minutter var Bremen tæt på en drømmestart, da Zlatko Junuzovic havde et nærgående forsøg. Bolden sneg sig dog uden om målet, og dermed var det fortsat 0-0.

Omkring ti minutter senere kom forløsningen dog for hjemmeholdet. Max Kruse sendte et fremragende skud mod kassen, men træværket reddede for Leipzig i første omgang. Returbolden havnede dog for fødderne af finske Nikolas Moisander, der let kunne sparke bolden i kassen til 1-0.

Første halvleg bød ikke på flere scoringer, og derfor gik Thomas Delaney og resten af Bremen-spillerne i omklædningsrummet foran med 1-0. 

Anden halvleg var dog ikke andet end fem minutter gammel, da Leipzig bragte balance i regnskabet. 

Den 20-årige englænder Ademola Lookman, der er lejet i Everton, fik en aflevering fra højre side, og efter et fint træk var han fri til at sparke udligningen i mål.

Efter udligningen var Leipzig klart farligst, og den svenske stjerne Emil Forsberg var ved flere lejligheder tæt på at bringe udeholdet foran. 

I slutningen blev den kommende Liverpool-spiller Naby Keita sendt i aktion af Leipzig-træneren Ralph Hasenhuttl, men heller ikke han kunne bryde dødvandet mellem de to hold. 

Derfor endte det 1-1 mellem Werder Bremen og RB Leipzig, og det betyder at Leipzig overhaler Hoffenheim og Frankfurt i Bundesligaen. Yussuf Poulsens Leipzig er på en øjeblikkelig femteplads, mens Delaneys Werder Bremen fortsat er nummer 12.

Stream RB Leipzig – Rosenborg på Eurosport Player
Advertisement

Af Martin Schmidt
Tirsdag 11. december