LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Bundhold choksejrede mod tyrkisk førerhold

| Super Lig | 7 kommentarer
Bundhold choksejrede mod tyrkisk førerhold
Foto: Getty Images

Undertippede Göztepe vandt fredag aften 2-0 på udebane mod topholdet Basaksehir, der dermed tabte for blot fjerde gang i sæsonen.

Det lignede en formsag for det tyrkiske tophold Basaksehir, der fredag aften mødte Göztepe på hjemmebane.

Göztepe lå inden opgøret under stregen, men gæsterne skulle volde topholdet store problemer.

Efter bare syv minutter bragte engelske Cameron Jerome nemlig Göztepe foran 1-0, og så var det op ad bakke for Basaksehir.

Trods klart overtag i spil og chancer lykkedes det ikke Basaksehir at udligne i første halvleg, og derfor blev Emanuel Adebayor skiftede på banen fra anden halvlegs start.

Det gik dog helt galt for værterne med fem minutter igen, da Deniz Kadah lukkede og slukkede til 2-0 for Göztepe.

Nederlaget er Basaksehirs bare fjerde i ligaen i denne sæson, men holdet fører stadig ligaen med tre point ned til Galatasaray.

Gala har dog spillet en kamp færre, og på grund af bedre målscore kan Galatasaray altså pludselig selv afgøre det tyrkiske mesterskab. 

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt

7 kommentarer

Der Grüne 21:48          
Et par dårlige uger for Erdogan. Først tabte han valget i Istanbul. Nu taber hans købehold også mesterskabet på gulvet. Gala kan selv afgøre tingene på hjemmebane nu.
Bender 22:47          
Hvis du har lyst, må du gerne uddybe Erdogans engagement i Basaksehir? Spørger af simpel nysgerrighed :)
NicklasBente 09:26          
Hvis du har lyst, må du gerne uddybe Erdogans engagement i Basaksehir? Spørger af simpel nysgerrighed :)
http://lmgtfy.com/?q=Erdogan+Basaksehir
DD12 10:12          
Hvorfor er det helt på sin plads når Italiens regireginschef i flere år ejede Italiens største klub, men kæmpe diskutabelt når det er Tyrkiets præsident som er medvirkende i en fodbold klub?
Kuglelyn 11:39          
@Dd12

Du mener ikke der er forskel når Erdogan benytter sin politiske magt og statslige midler til at støtte en fodboldklub? Basaksehir er ejet af ministeriet for ungdom og sport.
Berlusconis ejerskab af Milan var fra 1986-2017, hans første premierminister periode var fra 1994 og altså efter Milans storhedstid i slut ´80-start 90´erne.
Uden at tage Berlusconi i forsvar og trods hans korruptionsanklager og -domme erindrer jeg ikke, at der har været sager statslig favorisering eller midler tilført Milan. Hans involvering i Milan har været et privat engagement for private midler.
Der Grüne 12:36          
Hvorfor er det helt på sin plads når Italiens regireginschef i flere år ejede Italiens største klub, men kæmpe diskutabelt når det er Tyrkiets præsident som er medvirkende i en fodbold klub?
Begge dele er da også helt fucked efter min mening. Erdogan og Berlusconi er lige langt ude og begge har fx misbrugt deres magt til at kontrollere medierne.

Når det så er sagt, ville jeg nok hellere til fest med Berlusconi end Erdogan.
Mandag 20. maj