2021-04-13 08:00:00

Bundus FCK-fremtid er uvis: Ingen dialog nu

FC København og Mustapha Bundu har endnu ikke været i dialog omkring Bundus fremtid i klubben. Han er lejet i belgiske Anderlecht.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I januar lejede FC København den tidligere Superliga-profil Mustapha Bundu i belgiske Anderlecht.

24-årige Bundu gjorde sig hurtigt godt bemærket for FCK med to oplæg i sine to første kampe, men siden da er Bundu røget på bænken i FCK.

Cheftræner Jess Thorup erkender, at Bundu befinder sig i en formnedgang, og man kæmper med at få ham ud af den, så længe han er i klubben.

Endnu er der ikke taget stilling til, hvad der skal ske med lejeaftalen, som kan veksles til en permanent transfer.

Får I nok ud af Bundu til, at han skal veksles til en fast aftale?

- Da Bundu kom til FCK og gjorde sit indtog i de to-tre første kampe, kan jeg huske, at alle skreg på, at det var en gave, at han var kommet tilbage til dansk fodbold.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Bundus FCK-fremtid er uvis: Ingen dialog nu
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Så har han haft en lille down-periode, og vi arbejder hver dag stenhårdt på at få ham tilbage til det niveau, vi ved, han har, sagde Thorup efter søndagens derby og fortsatte:

- Mod Brøndby kom han ind og var med til at gøre en forskel sammen med Zanka, Mohamed Daramy, Pep Biel og Jens Stage. Jeg synes, det var fem sindssygt gode indskiftninger, som gjorde en forskel, og som var med til at få sejren i hus. Så vi kæmper, så længe det er muligt, og så må vi se, hvad det ender med til sommer. Men mod Brøndby var Bundu med til at hive sejren i land i det her derby.

Har der været dialog om fremtiden med ham?

- Det har der ikke endnu. Lige nu har vi fokus på dagligdagen og kampene, og så tager vi, hvad der skal ske efter sommer, når vi nærmer os lidt mere.

Bundu har en kontrakt til sommeren 2024 i Anderlecht.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce