Sean Dyche udpeger Kasper Schmeichel som man of the match i Burnleys 1-1-remis mod Leicester.
For tre dage siden blev Burnley skilt ad i et stort nederlag til Tottenham, men hjemme på Turf Moor slog The Clarets tilbage mod Leicester.
Burnley fik 1-1 ud af anstrengelserne mod Champions League-aspiranterne, og de satte også Kasper Schmeichel på prøve.
Præstationen var tilfredsstillende for Sean Dyche, som var imponeret af netop den danske landsholdsmålmand.
- Det var et godt resultat, når vi kom fra den øretæve mod Tottenham. Deres målmand var vel ret beset kampens spiller. Jeg var godt tilfreds med spillet, det var meget, meget bedre i dag.
- Leicester er et kvalitetshold, så vi kan ikke tillade os at være alt for grådige mod dem. Vi fandt tilbage til vores dyder, og det var vigtigt, siger Dyche til BBC.
Burnley befinder sig seks point over nedrykningsstregen i Premier League.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.