Luk

Burnley-boss: Vi greb en gylden mulighed

| Premier League | 1 kommentar

Infoboks

Liverpool - Burnley 0-1
Premier League
83' 0-1 Ashley Barnes

Burnleys Sean Dyche hylder sine spillere for sejren over Liverpool, som ikke kom helt bag på ham efter en god kamp på Anfield i sidste sæson. 

Bundholdet Burnley tog torsdag en højst uventet sejr, da holdet slog Liverpool med 1-0 på Anfield og dermed fik lagt afstand til nedrykningsstregen i Premier League.

Sejren kom ikke helt bag på manager Sean Dyche, som med Burnley spillede 1-1 på Anfield i sidste sæson og dermed vidste, at der kunne være muligheder.

- Vi var tæt på sejren i sidste sæson og fik følelsen af, at vi ved, hvordan man skal spille mod disse spillere, hvordan man skal arbejde uden bolden, og at hvis man får chancen, så skal man gribe den, siger Dyche til BBC.

- Vi havde en gylden mulighed og gik efter den, men samtidig skal man have styr på det basale, og der var vi rigtig gode.

- Mine spillere hentede et flot resultat på Anfield, og til syvende og sidst er det kun resultaterne, som betyder noget. Spillerne nyder dette øjeblik, hvilket de også bør.

Burnley har nu syv point ned til Fulham, som ligger under stregen.

 


Af Mikkel Nøhr
Mandag 8. marts
Søndag 7. marts