Luk

Burnley går til Boris Johnson: Red fodbolden

| Premier League | 4 kommentarer

Infoboks

Burnley - Liverpool
Premier League (19/05)
Oddset 11,50 6,10 1,25
bet365 12,00 6,50 1,22

Burnley-formand Alan Pace går til Boris Johnson for at bede ham redde fodbolden og lovgive sig ud af Super League-planerne.

Everton og Brighton har allerede meldt deres store modstand mod de seks Premier League-klubbernes stiftelse af Super League.

Nu kommer Burnley-formand Alan Pace med et indspark, og det er - ligesom de to andre klubbers - et stærkt budskab.

Pace opfordrer Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, til at blande sig i sagen, så fodbolden kan blive beskyttet som hidtil.

- De seks Premier League-klubber, der har taget dette skridt, har vendt ryggen til vores moralske pligt som vogtere af spillet for at beskytte engelsk fodbold og sportens ånd for enhver pris, skriver han.

- Svag regeringsførelse har ført os til dette punkt. Derfor opfordrer jeg i dag Boris Johnson og Oliver Dowden (sportsminister, red.) til at blande sig og udpege en uafhængig regulator til at beskytte engelsk fodbold med lovgivning.

- Som tidligere finansmand forstår jeg de kommercielle overvejelser for disse klubber og kan sætte mig ind i deres frustration over at være de største indtægtsdrivere til UEFA Champions League uden at modtage de samme niveauer af indflydelse og belønning.

- Dette er dog et skridt, der ikke behandler fans eller spillets historie med den respekt, det fortjener, og det er ikke løsningen.

- Vi er nødt til at sikre, at fodbold er beskyttet. Spillet er større end os alle, og dets fremtid kan ikke kompromitteres af egeninteresse.

- Den foragt, som forslagene har modtaget, var uundgåelig. Det er virkelig en skam, at det er kommet til dette.

- Vi er den største liga i verden, og vi kan gøre mere for at bringe mennesker sammen og sætte vejen for alle og ikke kun de få, siger Alan Pace.

De 14 Premier League-klubber, der ikke er en del af Super League-projektet, holder tirsdag møde om sagen. Tre har altså indtil videre udtalt sig i store vendinger.


Af Sara Margren
Mandag 17. maj
Søndag 16. maj