Luk

Luk

Burnley rykkede ned: Ingen undskyldninger

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Burnley - Newcastle 1-2
Premier League
20' 0-1 Callum Wilson
60' 0-2 Callum Wilson
69' 1-2 Maxwel Cornet

Ashley Barnes mener, at Burnleys nedrykning skyldes deres dårlige start på sæsonen. Pilen peger mod de erfarne spillere, siger han. 

Burnley rykkede søndag aften ud af Premier League, da de tabte hjemme mod Newcastle og Leeds samtidig vandt ude mod Brentford. 

Dermed endte Burnley på den kedelige 18. plads, som betyder, at klubben til næste sæson skal spille i Championship. 

Efter kampen var Burnley-profilen Ashley Barnes naturligvis skuffet. Han påpeger, at nedrykningen i høj grad kan tilskrives den dårlige start på sæsonen. 

- Det er klart, det er en hård pille at sluge. Vi havde det i egne hænder, men vi smed det væk. Det er en meget trist dag for alle i klubben, men forhåbentlig kan vi allerede slå tilbage næste år. 

- Vi har ingen undskyldninger, det er vores egen skyld. Vi vandt tre kampe i de første tyve kampe, og så rykker man ned. Vi fik håbet tilbage i løbet af de sidste uger, men det skulle ikke være. 

- Man kan kun bebrejde os, for vi gores ikke arbejdet. Det er på vores egne skuldre, især os erfarne spillere, slutter Barnes ifølge BBC. 

Burnley rykker ned i Championship sammen med Norwich og Watford.


Af Nicolai Sand
Mandag 27. juni