Luk

BVB-chef med Bo S-ros: Gør det fremragende

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Bielefeld - Mainz 05
Bundesliga (30/10)
Oddset 3,45 3,30 2,15
bet365 3,60 3,30 2,05

Dortmund-cheftræner Marco Rose har stor respekt for Bo Svensson, da den danske cheftræner har gjort det fremragende i Mainz og fået skabt et slagkraftigt hold.

Bo Svensson har nærmest allerede fået legendestatus hos Mainz, da han formåede at sikre klubben en ny sæson i Bundesligaen, efter han overtog det kriseramte mandskab.

I den nuværende sæson har Svenssons tropper dog fortsat imponeret, hvor de efter syv runder ligger placeret på niendepladsen med ti point.

I den næste runde skal Mainz så op imod Dortmund i Bundesligaen, og i den tyske storklub har de stor respekt for danskerens arbejde, fortæller cheftræner Marco Rose ifølge Dortmunds Twitter.

- Bo Svensson gør et fremragende stykke arbejde, Mainz er tilbage i Bundesligaen. De er stabile i defensiven og gode mod bolden. Det bliver svært at skabe chancer mod dem. Og de behøver ikke meget for selv at score mål, udtaler Marco Rose.

Det er på lørdag, at Mainz skal forsøge at hente tre point med hjem fra opgøret mod Dortmund på Signal Iduna Park. 


Af Raymund Nelausen
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober