Jadon Sancho har været brandvarm for Borussia Dortmund i den netop overståede sæson.
Det har gjort de fleste engelske storklubber lune på ham, hvor især Manchester United har været nævnt ofte som det engelske stjernefrøs næste klub.
Det skifte må håbefulde Manchester United-fans vente på, hvis man skal tro direktør hos Borussia Dortmund, Sebastian Kehl.
- Jadon er glad for at blive. Han har kontrakt indtil 2023. Jeg ser ham på banen, og han er meget glad. Alle er glade for at have ham. Han kommer til at blive her mindst en sæson mere, siger Kehl ifølge Goal.
Direktøren udtrykker også store forventninger frem mod den kommende sæson.
- Det her hold er det bedste, vi har haft. Vi har en god blanding af unge og erfarne spillere, der alle er meget gode. Vi har forsøgt at udvikle holdet i de sidste par år. Forhåbentlig giver det titler i næste sæson, da titler er det, der betyder allermest.
Jadon Sancho scorede sidste sæson 20 mål og leverede 20 assist i 44 kampe i alle turneringer for Dortmund.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Dortmund
Bundesliga
































