Luk

BVB-profil efter vildt comeback: Brutalt godt

| Champions League | 1 kommentar

Dortmund-målscorer Julian Brandt jubler over 3-2-sejren over Inter, der føles brutalt godt, siger han.

Dortmund var bagud 0-2 mod Inter ved pausen, men i anden halvleg vendte tyskerne tirsdagens Champions League-kamp på hovedet.

Julian Brandt, der scorede ét af målene i 3-2-sejren, var henrykt efter kampen.

- Det føles brutalt godt. Vi vidste, hvor vigtig kampen var, og vi spillede en udmærket kamp i starten, men det var meget bittert med de to mål, siger Brandt til klubens hjemmeside.

- Vores reaktion var fuldkommen vanvittig. Paco var på bolden, og det fungerede rigtig godt. Vi er stadig inde i en udvikling, og det havde også været kedeligt, hvis alt var perfekt. Anden halvleg var virkelig sjov.

Dortmund indtager andenpladsen i Gruppe F - ét point fra Barcelona.


Af Sara Margren
Torsdag 27. februar
Onsdag 26. februar