Luk

BVB tæt på ny aftale med ombejlet portugiser

| Bundesliga | 0 kommentarer
BVB tæt på ny aftale med ombejlet portugiser
Foto: Getty Images

Infoboks

Eintracht Frankfurt - Dortmund
Bundesliga (22/09)
NordicBet 4,35 4,35 1,71
Oddset 4,30 4,30 1,70

Dortmund er meget tæt på at lande en forlængelse med portugisiske Raphael Guerreiro, som har været meldt på vej væk hele sommeren.

Raphael Guerreiro blev i løbet af sommeren meldt på vej til blandt andre Paris Saint-Germain, men portugiseren forlader ikke Ruhr-distriktet lige foreløbig.

På Dortmunds pressemøde torsdag afslørede cheftræner Lucien Favre og sportsdirektør Michael Zorc, at kantspilleren bliver og får en ny fireårig kontrakt.

Blækket har endnu ikke været på papiret, fortæller Zorc dog.

- Vi har talt sammen i de seneste uger, og der er en overordnet aftale mellem klubben og spilleren – om en kontraktforlængelse til 2023. Der mangler kun små detaljer, og det får vi på plads, siger Michael Zorc ifølge Dortmunds hjemmeside.

Raphael Guerreiro havde kontraktudløb næste sommer. 

Ifølge avisen Ruhr Nachrichten havde direktør Hans-Joachim Watzke givet portugiseren et ultimatum, der gik ud på, at han skulle forlænge eller smutte i løbet af sommeren. Sidstnævnte scenarie ser altså ud til at være gået i orden.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 18. september
Tirsdag 17. september