Luk

Cadiz bekræfter: Racismesag er sat i gang

| La Liga | 4 kommentarer

Infoboks

Real Betis - Valencia
La Liga (18/04)
Oddset 2,00 3,50 3,80
bet365 1,90 3,60 3,75

La Liga-klubben Cadiz bekræfter onsdag, at der er åbnet en sag mod klubbens spiller Juan Cala, som er blevet beskyldt for at have ytret sig racistisk overfor Valencias Mouctar Diakhaby.

I de seneste dage er bølgerne gået højt i La Liga, hvor Valencias Mouctar Diakhaby har anklaget Cadiz-spilleren Juan Cala for at have ytret sig racistisk i mødet mellem de tos klubber i søndags.

Onsdag bekræfter Cadiz så, at der er åbnet en undersøgelse af Juan Cala, og derfor har klubben nu udsendt en meddelelse.

Her skriver Cadiz blandt andet, at man helt stemmer i med, at der skal foretages en undersøgelse af de beskyldninger, som Cala er under.

- Vi håber og stoler for fodboldens skyld på, at efterforskningsprocessen fuldendes, skriver Cadiz og fortsætter:

- Hvis efterforskningen ender, som vi er sikre på den gør, med at finde, at det er unfair beskyldninger mod vores spiller, så skal La Liga – under de samme kriterier – gøre det nødvendige, så dem, der har beskyldt Cala uden nogen former for bevis, bliver straffet.

- Cadiz vil beskytte sin spiller fra enhver form for ubegrundet beskyldning. Præcis som tilfældet vil være i den omvendte sag, hvor klubben ville have fordømt og kæmpet imod enhver form for opførsel, der strider imod ligaens og vores egne værdier.

Valencia har endnu ikke forholdt sig til sagen på sin hjemmeside.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 13. april