Luk

Caen rykker direkte ud - Dijon må i playoff

| Ligue 1 | 0 kommentarer

Fredag tabte Caen 0-1 til Bordeaux, og da Dijon slog Toulouse med 2-1, rykker Caen direkte ud af Ligue 1, mens Dijon skal i playoff mod Lens.

Sidste spillerunde af Ligue 1 løb af stablen fredag aften, og det eneste, der endnu ikke var afgjort, var i forhold til nedrykning.

Inden kampen mod Toulouse lå Dijon næstsidst og var derfor i alvorlig fare for at rykke direkte ud, men holdet havde chancen for at overhale Caen, der tog imod Bordeaux.

Efter godt en halv times spil kom Toulouse foran mod Dijon, da 18-årige Bafode Diakite sendte gæsterne på 1-0.

Dijon formåede dog at vende kampen på fire gyldne minutter i anden halvleg.

Først bragte Naim Sliti balance i regnskabet efter 58 minutter, inden Julio Tavares sendte Dijon i front efter 62 minutter.

Yderligere blev der ikke scoret i den kamp, og derfor gjorde Dijon sit for at overleve ved at slå Toulouse med 2-1.

Caen skulle bare have et enkelt point i hjemmekampen mod Bordeaux for at undgå den direkte nedrykning, men det blev det ikke til.

I første halvleg scorede Younousse Sankhare nemlig kampens eneste mål og sikrede Bordeaux en 1-0-sejr, hvilket betyder, at Caen rykker direkte ud, mens Dijon skal i playoff-opgør for at sikre endnu en sæson i Ligue 1.

Mestrene fra PSG sluttede sæsonen af med et nederlag til Reims, der sejrede 3-1.


Af Martin Schmidt
Lørdag 29. januar
Fredag 28. januar