Luk

Cagliari er firer efter vanvittigt comeback

| Serie A | 3 kommentarer

Infoboks

Cagliari - Sampdoria 4-3
Serie A
38' 0-1 Fabio Quagliarella
52' 0-2 Gaston Ramirez
69' 1-2 Radja Nainggolan
70' 1-3 Fabio Quagliarella
74' 2-3 Joao Pedro
76' 3-3 Joao Pedro
90' 4-3 Alberto Cerri

Med 20 minutter var Cagliari bagud 1-3 mod Sampdoria, men et forrygende comeback sikrede Cagliari en 4-3-sejr, som sender holdet op på fjerdepladsen i Serie A.

Cagliari har gang i en forrygende sæson i Serie A, hvor holdet inden mandagens hjemmekamp mod Sampdoria var ubesejret i de seneste 11 kampe.

Værterne måtte undvære karantæne ramte Robin Olsen, og i første halvlegs afslutning blev den tidligere FCK-keepers afløser passeret.

Her omsatte bundrutinerede Fabio Quagliarella nemlig et straffespark til en 1-0-pauseføring til Sampdoria.

Quagliarella var på spil igen kort inde i anden halvleg, hvor han fandt Gaston Ramirez, der fordoblede til 2-0, og så var det for alvor op ad bakke for det formstærke hjemmehold.

Radja Nainggolan bragte dog spændingen tilbage i kampen midtvejs i anden halvleg, da han reducerede til 1-3, men Sampdoria og i særdeleshed Quagliarella var ikke færdig.

Bare minuttet efter reduceringen dukkede den 36-årige angriber nemlig op og sendte Sampdoria foran 3-1 med en flot flugter ved bagstolpen.

Cagliari nægtede dog at give op, og med et kvarter igen gjorde Joao Pedro det til 2-3, inden selv samme Pedro minuttet efter udlignede til 3-3.

Det lignede længe, at det skulle slutte med en pointdeling, men i det sjette tillægsminut gjorde netop indskiftede Albert Cerri det til 4-3, og Cagliari løb derfor med alle tre point.

Sejren betyder, at Cagliari overhaler AS Roma og nu indtager fjerdepladsen i Serie A.


Af Martin Schmidt
Søndag 8. december