Luk

Cagliari uddeler livstidskarantæner for racisme

| Serie A | 2 kommentarer

Infoboks

Serie A-klubben Cagliari har identificeret tre tilskuere, der har medvirket til racistiske tilråb, og straffet dem med livstidskarantæner.

Igennem sæsonen er Cagliaris hjemmekampe i flere tilfælde blevet skæmmet af racisme, hvilket er gået ud over blandt andre Romelu Lukaku, Moise Kean og Blaise Matuidi.

Klubben meddeler fredag, at det er lykkes at identificere tre tilskuere, der har taget del i racistiske tilråb, og de pågældende får ikke i fremtiden adgang til stadion.

- Cagliari Calcio kan meddele, at tre karantæner er blevet udstedt, hvilket svarer til det antal personer, der er blevet genkendt og anmeldt for racisme og diskrimination over for modstandere under kampe på Sardegna Arena i de seneste måneder.

- Stor opmærksomhed i forhold til at forhindre alle i at gå imod klubbens og fansenes værdier vil altid være Cagliaris prioritet, lyder det i en udtalelse på klubbens hjemmeside.


Af Martin Schmidt

2 kommentarer

ChelseaFCFan 18:33          
Sådan Cagliari!
24601 20:41          
Fedt!
Onsdag 26. februar