Luk

Cajuste slår fast: Er 100 procent motiveret

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

FC Midtjylland - Randers FC
Superligaen Grundspil (26/09)
Bet25 1,69 4,00 5,00
Oddset 1,60 4,10 5,60
bet365 1,61 4,20 5,00

Jens-Lys Cajuste fik ikke sit sommerskifte, men slår fast, at han er 100 procent motiveret for at levere hos FC Midtjylland.

Det virkede så godt som sikkert, at Jens-Lys Cajuste ville blive solgt fra FC Midtjylland denne sommer. 

Den 22-årige midtbanespiller sad helt udenfor truppen, mens vinduet var åbent, da man ikke ville risikere en skade, mens rygterne svirrede om et skifte til Brentford og Rennes blandt flere. 

Alligevel endte det med, at Cajuste stadig var FCM-spiller, da vinduet smækkede i. 

Til TV3 Sport fortalte Claus Steinlein, at man nok havde krævet for meget for svenskeren.

Men selvom et skifte altså ikke lykkedes, så Cajuste helt motiveret for at levere for midtjyderne.

- Det har selvfølgelig været en lidt interessant og anderledes sommer for mig. Jeg har haft en periode uden kampe, men jeg har holdt mig i god fysisk form. Jeg er sikker på, at jeg kan finde topniveauet ganske hurtigt igen.

- Jeg er 100 procent motiveret. Jeg er klar til at arbejde hårdt for holdet, og jeg håber, vi kan skabe masser af gode resultater i efteråret, siger Jens-Lys Cajuste til fcm.dk.

Han fik sin sæsondebut fredag aften, da midtjyderne slog FC Nordsjælland med 2-0. 


Af Andreas Roesen
Lørdag 25. september