Luk

Caldara: Bordtennisspil bag Atalanta-succes

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Inter - Venezia
Serie A (22/01)
Oddset 1,12 9,00 20,00
bet365 1,12 8,00 19,00

Mattia Caldara, fortæller, at Gian Piero Gasperini ændrede kulturen i Atalanta, hvor for eksempel bordtennisturneringer formede et familiært sammenhold i klubben.

Atalanta har de seneste sæsoner kæmpet med i den sjove ende af Serie A-tabellen, hvor de også har deltaget i Champions League tre sæsoner i streg.

Den offensive spillestil imponerer rundt omkring i Europa, og derfor får klubbens træner Gian Piero Gasperini også tildelt en masse af æren for klubbens fremgang.

Gasperinis tidligere spiller tilbage fra sin start i Atalanta i 2016 Mattia Caldara fortæller ligeledes, at Gasperinis metoder har været helt afgørende for klubbens succes – og det fra dag et.

- Det her sted er som en Ferrari, men den bliver brugt som en FIAT 500, sagde Gasperini om Atalanta i et af sine første møder med holdet, fortæller Caldara til Cronache di Spogliatoio.

Den italienske midterforsvarer fortæller videre, at cheftræneren ændrede spillernes mentalitet.

- Efter hver sejr ville han bede os om at huske på, at overlevelse ikke var vores mål. Han ville hænge motiverende fraser op i omklædningsrummet, som et fra Michael Jordan om at fejle gentagne gange, hvilket gjorde at han i sidste ende fik succes.

Caldara fortæller videre, at spillerne på denne baggrund satte et bordtennisbord op, som de ville spille på op til halvanden times tid før træning, hvilket var med til at samle gruppen af spillere endnu mere.

- Vi opstillede et bordtennisbord i midten af omklædningsrummet. Spillere ville ankomme halvanden time før træningen var programsat, og så havde vi de her episke bordtennisturneringer.

- Det var sådan her, at vi blev en familie, det var sådan, at Atalanta tog afsæt. Vi forstod hinanden ved blot et blik. Det er sjældent på et hold, forklarer Caldara, som i dag ikke længere er at finde i Bergamo-klubben, men tørner ud for Venezia i stedet.

Atalanta spiller igen i år med i Champions League og ligger lige nu nummer fire i Serie A med tre point op til Inter og ti point op til Napoli og AC Milan på toppladserne.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Mandag 17. januar