Luk

Camerounsk debutant: Fantastisk at være i SE

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

Silkeborg - SønderjyskE 0-0
Superligaen Grundspil

Forsvarsspilleren Duplexe Tchamba glæder sig over sin debut i SønderjyskE-trøjen og generelt over at være kommet til klubben.

Da SønderjyskE mandag aften spillede 0-0 med Silkeborg i sæsonpremieren, fik den 23-årige midtstopper Duplexe Tchamba debut.

Forsvarsspilleren fra Cameroun er glad for sin første optræden og erklærer sig ganske tilfreds med udbyttet af åbningskampen.

- Vi gjorde det godt. Det var en svær kamp mod en svær modstander, så vi er godt tilfredse med, at de ikke fik scoret. Vi ville selvfølgelig gerne selv have scoret, men vi må være tilfredse med at holde nullet. Nu skal vi arbejde på at forbedre os, så vi kan gøre det endnu bedre i de kommende kampe, siger Duplexe Tchamba til klubbens hjemmeside.

Debutanten er generelt glad for at være kommet til Haderslev.

- Det er fantastisk at være i SønderjyskE. Der er rigtig mange gode spillere i klubben, og jeg kan allerede mærke, at jeg er rigtig glad for at være her. Derudover glæder jeg mig allerede til den spændende fremtid, som klubben går i møde.

- Jeg er en spiller, som altid vil yde mit bedste. Jeg vil gøre alt for at hjælpe klubben, og det gør jeg bedst ved at levere godt spil inde på banen. Nu ser jeg allerede frem til den næste kamp, hvor jeg forhåbentlig kan bidrage igen, siger han.

SønderjyskE's næste opgave er på mandag, hvor Vejle kommer på besøg.


Af Martin Schmidt
Mandag 26. juli