Luk

Canales-solotur sikrede Betis første sejr

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Granada - Real Betis 1-2
La Liga
45' 0-1 Rodri
66' 1-1 Luis Suárez
89' 1-2 Sergio Canales

Sergio Canales blev matchvinder, da han med en glimrende solotur scorede til 2-1 til Real Betis over Granada i La Liga.

Sent mandag aften var Real Betis på besøg hos Granada i La Liga, og her blev det til en 2-1-sejr til udeholdet.

Betis var toneangivende i første halvleg, og kort før pausen gjorde Rodri det til 1-0, da han tog en forrygende dribletur i højre side, trak ind i banen og fyrede bolden i mål ved fjerneste stolpe.

Granada udlignede efter en times tid, efter de erobrede bolden ved midten, fandt Luis Suarez i venstre side, og fra distancen hamrede han kuglen i nettet til 1-1.

Det lignede en pointdeling, men til allersidst lykkedes det Betis at snuppe alle tre point.

Rutinerede Sergio Canales fik bolden ved midterlinjen, vendte flot, og et passivt Granada-forsvar kunne se den 30-årige løbe mod mål og sparke Betis på 2-1, der blev kampens resultat.

Dermed hentede Manuel Pellegrini og Real Betis sæsonens første sejr, mens Granada fortsat ikke har smagt sejrens sødme i denne sæson.


Af Sara Margren
Lørdag 25. september