Luk

Cappis: Politiet kunne se jeg ikke er kriminel

| 1. Division | 15 kommentarer

Infoboks

Hobro - Skive IK
1. division (29/09)
YouBet 1,80 3,70 3,95
Oddset 1,85 3,65 4,10

Christian Cappis fortæller om det kaotiske forløb med den forældede arbejdstilladelse, der har ført til, at Hobro-profilen nu har forladt Danmark.

Som bold.dk i starten af september kunne fortælle, har Christian Cappis været uden arbejdstilladelse siden december 2019, hvilket kan give Hobro store problemer.

Cappis blev for nylig tvunget til at forlade Danmark, og over for det amerikanske medie AmericanSoccerNow fortæller Hobro-spilleren nu om hele forløbet.

- Første gang jeg indså, at min arbejdstilladelse var udløbet, var i juli før sommerferien, da jeg skulle flyve hjem. Jeg snakkede med direktøren om mit visa og spurgte, om det stadig var fint.

- Han sagde ja, og at det skulle være fint i forhold til resten af kontrakten, fordi det var forbundet til kontraktlængden. Jeg tog hjem den dag og tjekkede, og det var udløbet i december 2019, fortæller Cappis og fortsætter:

- Vi var kun to uger inde i opstarten, da jeg fik et opkald fra direktøren, der sagde, at de lige havde hørt fra politiet. Direktøren sagde, at jeg ikke måtte træne eller spille kampe, fordi mit visa var udløbet, og jeg derfor arbejdede illegalt.

- Dagen efter ringede direktøren, og jeg var nødt til at tage tilbage til klubben, så jeg kunne scanne mit pas til politiet. Efter jeg gjorde det, sagde de, at jeg skulle tage hjem, og at jeg var færdig der.

- Jeg tog hjem og tænkte: 'hvad gør jeg nu?'. Jeg indså ikke, at det var så seriøst, fordi de var så rolige og nedtonede det. De snakkede med politiet og sagde, at jeg skulle finde ud af det. Politiet kom til min lejlighed et par dage senere for at undersøge, hvad der var sket. De sigtede mig officielt for at være illegalt i landet og arbejde illegalt – to forskellige sigtelser. 

- De sagde, at de kunne se, at jeg ikke var kriminel, og at det ikke var min skyld, men hvis mit navn står på visaet, ville det være mig, der vil bliver straffet. De sagde, de ikke kunne se den anden vej, fordi loven blev brudt, selvom det var en fejltagelse.

- Derfra havde jeg ikke hørt fra klubben i et stykke tid. Jeg var ret meget alene og bare bare skubbet lidt til side. De bad mig ikke om at træne eller løbe. Jeg var nødt til at gå ud og finde en personlig træner selv, hvilket min agent hjalp mig med.

- Jeg var nødt til at gøre ting selv. Jeg fik ikke noget, som jeg skulle lave. Jeg gjorde mit bedste for at holde mig fit og troede, at det ville løse sig. Klubben sagde, at der ikke var noget at bekymre sig om, siger Cappis.

Syv dage til at forlade landet

Christian Cappis fik den 8. september et brev, der meddelte, at han havde en uge til at forlade landet, og det reagerede han hurtigt på – i modsætning til Hobro.

- Jeg ringede til klubben med det samme. Jeg sagde, at jeg blev deporteret og spurgte, hvad jeg skulle gøre. De bad mig give dem to dage til at finde ud af det. De to dage gik, og jeg hørte ikke noget fra nogen.

- På det tidspunkt var jeg nødt til at smutte. Jeg ville ikke udfordre noget i forhold til de syv dage baseret på de problemer, jeg allerede havde.

- Jeg er tilbage i Texas, men jeg er nødt til at tage til New York på et tidspunkt for at tage næste skridt i processen i forhold til fingeraftryk og sådan noget. Men at tage til New York lige nu medfører 14 dages karantæne, så vi er ved at finde ud af, hvordan vi skal gøre.

- Det er sådan, processen har været indtil nu, og nu handler det bare om at vente og se, hvad der sker, siger Cappis.

21-årige Christian Cappis har kontrakt til sommeren 2022 i Hobro.


Af Martin Schmidt

15 kommentarer

ildslukker 10:42          
Sjit - Hobro lyder som en Græsk eller Tyrkisk Sekundaklub. Ned i DS med dem - Hvordan er det at behandle en 21-årig der er rejst så langt hjemmefra
Bjarke_bold 10:43          
Nøj det virker godt nok amatøragtigt af Hobro. En ung gut kan gå hen og få smadret et udviklingsmæssigt ekstremt vigtigt fodboldår pga. nøl. Og hvis det vitterligt er sandt at han heller ikke har fået nogen form for support fra klubben under forløbet, er det jo grænsende til omsorgssvigt.

Hvis man ikke kan løse det her pronto, så er det eneste rimelige er et ophæve hans kontrakt og give ham en fornuftig pose penge i fratrædelse så han kan klare den indtil han har været på en succesrig trial et andet sted.
Celestino 10:48          
Stakkels Cappis. 21 år, Corona-tid, hjemlandet i smadder og så sådan en omgang amatørarbejde fra ens klub. Håbløst.
Zinras 10:54          
Det er godt nok en håbløs omgang fra den klub.
Beenhakker 10:55          
Det er da absurd. Han så ellers spændende ud, det jeg har set af ham.
oswald 11:11          
Det lyder amatøragtigt - men nu kender vi kun hans side af sagen.
CBJK 11:22          
Det er under amatørniveau... Og at det har konsekvenser for andre, end Hobro, er det værste!
Hobro burde tvangsnedrykkes til serie 6 - uden mulighed for oprykning de næste 7 år!
Søndag 27. september