LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Cardiff-boss: Nu skal Zohore spille sig tilbage

| Premier League | 2 kommentarer
Efter tragisk dødsfald: Cardiff dropper planlagt ferietur
Masser af kasser: Se alle lørdagens mål i Premier League i ét klip
Zohore i kæmpe triumf: Matchvinder i overtiden mod Southampton - se alle målene her
MÅL: Southampton udligner i overtiden mod Cardiff - se Stephens' mål her
Zohore matchvinder i 93. minut! Se ham ødelægge Southamptons dag her
Cardiff-boss: Nu skal Zohore spille sig tilbage
Foto: Getty Images
Neil Warnock mener, at Kenneth Zohore efter weekendens scoring skal gå benhårdt efter at spille sig tilbage på Cardiff-holdet.

Kenneth Zohore scorede det afgørende mål, da Cardiff i weekenden slog Southampton med 2-1 i Premier League.

Den danske angriber kom ind og erstattede Bobby Reid, som spillede ved siden af Oumar Niasse, og tre minutter inde i overtiden bankede han bolden over stregen til sejr.

Det betyder dog ikke, at Neil Warnock bare sådan lige regner med at se Zohore slå sit navn fast på holdet med det samme.

- Først og fremmest skal han prøve at komme tilbage på holdet, for jeg synes, Bobby Reid har gjort det godt i de seneste par uger, siger Warnock ifølge Wales Online.

- Jeg synes dog, Reid spillede lidt under niveau, selvom han arbejdede hårdt. Men det gav mig chancen for at se Niasse og Zohore sammen i front, og de viste, at de godt kan spille sammen.

- Det giver os en anden dimension, når vi har de her muligheder med de folk, vi bringer på banen, siger Warnock.

Kenneth Zohore har spillet i ti Premier League-kampe i sæsonen.


Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Onsdag 20. februar