Carlo Holse var i den forgangne sæson i strålende form for Roseborg, og nu er han blevet valgt af klubbens fans som årets spiller.
Det oplyser Rosenborg på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at den tidligere FC København-kant fik 25 procent af stemmerne.
Fra positioner som kantspiller, central midtbanespiller og venstre back formåede han at lave ni mål og seks oplæg i 2021-sæsonen, skriver Rosenborg.
Den 22-årige dansker er glad for prisen og sin udvikling, men han understreger, at han har mere at give af.
- Jeg er selvfølgelig meget glad og stolt. Der er flere spillere, der har udmærket sig positivt, så det er en anerkendelse af et godt arbejde. Jeg har forbedret mig i form af mål og oplæg, men jeg føler stadig, at der er mere at gå på, siger Holse til Rosenborgs hjemmeside og tilføjer:
- Jeg vil rigtig gerne værre mere toneangivende og hjælpe holdet med at hæve præstationerne. Vi må som hold blive mere stabile, hvis vi vil kæmpe med om guldet næste sæson. Forhåbentligt kan vi hæve os som hold og tage skridt mod en god sæson.
Holse er ikke den eneste dansker, der er blevet kåret til årets spiller i Rosenborg gennem tiderne. Mike Jensen har vundet den i 2013, 2014 og 2016, mens Nicklas Bendtner vandt prisen i 2017.
Carlo Holse har været Rosenborg-spiller siden januar 2020, hvor han forlod FC København.
— Rosenborg Ballklub (@RBKfotball) January 3, 2022


Rosenborg
Norge Eliteserien

































