Luk

Carrick hylder Ronaldo: Kold og kalkuleret

| Champions League | 2 kommentarer

Infoboks

Villarreal - Manchester United 0-2
Champions League gruppe F
78' 0-1 Cristiano Ronaldo
90' 0-2 Jadon Sancho

Cristiano Ronaldo panikker ikke, når han får en chance. Han er kold og kalkuleret, lyder hyldesten fra den midlertidige Manchester United-træner Michael Carrick. 

Nok engang var Cristiano Ronaldo på pletten, da Manchester United havde brug for ham tirsdag aften i Champions League. 

12 minutter før tid bragte han nemlig englænderne i front på udebane mod Villarreal og grundlagde dermed en 2-0-sejr og et avancement i Champions League. 

Til stor glæde for den vikarierende cheftræner Michael Carrick. 

- Det er det, han gør. I de store kampe, i de store øjeblikke, når du har brug for et mål, så står han klar til at levere. 

- Han har den kolde, kalkulerede mentalitet til at forblive rolig. Han panikker ikke, når der falder en chance til ham. Jeg er meget glad for at have ham og er overhovedet ikke overrasket over, at han scorede for os. 

Cristiano Ronaldo har scoret ti gange og lavet to assister i 15 kampe for Manchester United, siden han vendte tilbage til klubben denne sommer. 


Af Andreas Roesen
Tirsdag 7. december