Luk

CAS: Serbien ansvarlig for afbrudt kamp

| EM | 50 kommentarer
CAS: Serbien ansvarlig for afbrudt kamp
Foto: Getty Images

Den internationale sportsdomstol CAS bekræfter, at Albanien tildeles tre point for dronekampen. CAS mener, at Serbien og ikke Albanien er skyldig i, at kampen ikke blev færdigspillet.

Den internationale sportsdomstol CAS har afsagt dom i den famøse dronekamp mellem Serbien og Albanien i Danmarks EM-kvalpulje. CAS bekræfter, at Albanien tildeles sejren og dermed rykker op på 10 point i gruppen.

CAS skriver på sin hjemmeside, at det er Serbiens ansvar – og ikke Albaniens – at kampen ikke blev færdigspillet. Det er dét, Serbien straffes for og grunden til, at Albanien tildeles de tre point.

- Panelet mener, at kampstoppet blev forårsaget af brud på organisatorernes sikkerhed og voldshandlinger mod de albanske spillere fra serbiske fans og mindst én steward, skriver CAS og fortsætter:

- Dermed mener panelet, at det serbiske fodboldforbund (FAS) og ikke det albanske fodboldforbund (FAA) skal holdes ansvarlig for, at kampen ikke blev færdigspillet. Derfor har CAS besluttet, at kampen anses som tabt af FAS med målscoren 0-3.

Albanien tildeles en bøde på 750.000 for den drone, der i første omgang udløste tumulten på stadion.


Af Kristian Anker-Møller

50 kommentarer

Blastino 12:11          
Bliver super at se droner på diverse stadion fremover. Gerne med flag, hvor der er kort over nazi-tyskland eller andre politiske budskaber.

Kom så Danmark!
Cibeles 12:12          
Den returkamp bliver fandeme sjov :-D
Adamantium_1 12:15          
Den returkamp bliver fandeme sjov :-D
Heldigvis på et tomt stadion - men optimalt på neutral grund.
Mr. Brøndby fan 12:17          
Var det ikke albanerne der sendte dronen ind? Var det ikke albanerne der nægtede at spille videre? Hvordan kan det være serbernes skyld? ? Serberne var godt nok heller ikke uskyldige, men Hold nu fast det er sindssygt. ...
Men man må jo gå ud fra sagen har gået rent til, så der er vel ikke andet end at lykønske albanerne.:-)
James Doakes 12:18          
Er det bare mig eller er det helt sort? Serbien blev i første omgang tildelt sejren, men Albanien får point?

Det giver ikke så meget mening i mit hoved. Nå, så må de knuses.
CaVoGa 12:19          
Latterlig afgørelse.

Fremover kan man jo så spekulere i at provokere et hjemmepublikum, med det formål at tilskuerne går amok(hvad end der så kan trigge det pågældende land eller klub).

Den opførsel som blev udvist efterfølgende, fra begge hold, refærdiggør på ingen måde tre point til nogen af dem.

Det er dårligt nyt for UEFA, som ellers havde handlet rigtigt. Man kan så argumentere for om de skulle have haft et point hver, men at det ene hold skal løbe med 3 point efter ikke engang at have spillet første halvleg færdig, og stillingen var 0-0, ja det er helt sort!
Blastino 12:20          
Var det ikke albanerne der sendte dronen ind?

Jo
Var det ikke albanerne der nægtede at spille videre?
Jo. De blev endda tilbudt at spille kampen bag lukkede døre den efterfølgende dag.
Hvordan kan det være serbernes skyld?
Fordi fans (inkl. en stewart) løb ind på banen og slog albanske spillere, selvom de selv blev aggressive, da dronen og flaget pænt blev pillet ned.
Tirsdag 28. januar