Luk

Cech på skøjter: Indleder ishockey-karriere

| bold.nyt | 8 kommentarer
Cech på skøjter: Indleder ishockey-karriere
Foto: Getty Images

Infoboks

Den tidligere Chelsea- og Arsenal-keeper Petr Cech indleder i en alder af 37 en karriere som ishockey-spiller.

Petr Cech afsluttede sin aktive fodboldkarriere i sommer, men han er ikke færdig som aktiv sportsudøver.

Den 37-årige tjekke har således skiftet fodboldstøvlerne ud med hockeyskøjter og har lavet en aftale med den engelske klub Guildford Pheonix.

Her skal han, ligesom på fodboldbanen, forsøge at holde modstanderne fra at score, når han indtager sin position som målmand.

- Jeg er glad for at få muligheden for at spille med Phoenix, så jeg kan prøve kampoplevelsen, siger Petr Cech til klubbens hjemmeside.

- Jeg håber, jeg kan hjælpe det her unge hold til at opnå sæsonmålene og prøve at vinde så mange kampe som muligt, når jeg får chancen for at spille.

- Efter 20 år som professionel fodboldspiller bliver det en vidunderlig oplevelse for mig at spille det spil, jeg elskede at se og spille som barn, siger Petr Cech.

Petr Cech får ifølge sin nye klub debut allerede på søndag.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Onsdag 23. oktober
Tirsdag 22. oktober