Luk

Celta-midt roser Mor: Har ændret sig mentalt

| La Liga | 2 kommentarer

Infoboks

Real Betis - Celta Vigo
La Liga (20/01)
Oddset 2,10 3,45 3,50
bet365 2,10 3,50 3,40

Celta Vigos Denis Suarez er imponeret over det, Emre Mor har vist efter sommerferien og tror på, at Mor får en vigtig rolle i sæsonen. 

Emre Mor har de seneste sæsoner været langt fra spilletid i Celta Vigo og har derfor flere gange været lejet ud.

Celta Vigo meddelte også tidligt denne sommer, at planen var at sige farvel til Mor, men dansk-tyrkeren er vendt tilbage i topform og har spillet sig til en ny chance på holdet.

Det har imponeret holdkammeraten Denis Suarez, som har set en ny side af den tidligere FC Nordsjælland-spiller.

Det siger Suarez i interview i et samarbejde mellem LaLiga og en række udvalgte internationale medier, hvor bold.dk var iblandt.

- Der er nogle ting, der er gået op for ham, og han har ændret sig. Han har rykket sig mentalt, og jeg er en af dem, som føler mig godt tilpas med ham på banen, siger Suarez. 

Denis Suarez tror på, at Mor kan få en stor rolle på holdet i resten af sæsonen. 

- Indtil nu har Emre Mor været vigtig for os. Han har gjort det godt og spillet alle kampe indtil videre

- Jeg tror på, at han kan blive ved med at gøre det godt og endda blive endnu bedre, og så kan han virkelig hjælpe os, siger Suarez.

23-årige Emre Mor har kontrakt med Celta til sommeren 2023.


Af Mikkel Nøhr
Tirsdag 19. januar