Luk

Celta og Getafe sikkert videre i Copa del Rey

| Copa del Rey | 0 kommentarer

Infoboks

Ebro - Celta Vigo 0-5
Copa del Rey
CFJ Mollerussa - Getafe 1-5
Copa del Rey

Både Celta Vigo og Getafe mødte mindre hold i Copa del Rey tirsdag, og begge hold gik sikkert videre med komfortable sejre. De er nu klar til 1/32-delsfinalerne.

I denne uge er der gang i den spanske pokalturnering, og sent tirsdag aften var La Liga-mandskaberne Celta Vigo og Getafe i aktion.

For Celta Vigos vedkommende ventede Ebro fra den fjerdebedste række i Spanien, og her blev det til en ganske komfortabel sejr til Celta Vigo.

Santi Mina åbnede målscoringen i første halvleg, inden Augusto Solari, Franco Cervi og Jose Fontan øgede til slutresultatet 5-0 – Cervi scorede to gange.

Getafe fik sig en tidlig forskrækkelse mod Mollerussa fra den femtebedste række. Mollerussa scorede efter kun fire minutter, men siden scorede Jaime Mata et hattrick, inden Sandro Ramirez og Dario Poveda lukkede og slukkede til 5-1.

De to hold er nu klar til 1/32-delsfinalerne i Copa del Rey.


Af Jonas Dalgård
Mandag 17. januar