Efter fyringen i Bournemouth har Eddie Howe blandt andet været sat i forbindelse med Celtic, men han vil først i job fra sommer igen, lyder det fra hans lejr.
Eddie Howe er for tiden arbejdsløs, men det lader ikke til, at han skal være nervøs for ikke at blive tilbudt et nyt job.
Den 43-årige englænder har for nylig været til samtale i Celtic, der er på udkig efter en træner, og her skulle Howe være førstevalget, skriver Sky Sports.
Den skotske storklub skulle håbe på at lande en aftale med Howe hurtigst muligt, men det bliver efter alt at dømme først fra sommer, hvis parterne skulle blive enige om en aftale.
- Al snak om, at der skulle være en aftale tæt på er ekstremt tidligt på den. Hans plan er ikke at vende tilbage til trænergerningen før til sommer tidligst, siger Howes repræsentant til Sky Sports, der ikke beretter navnet på repræsentanten.
Ifølge Sky Sports fortæller repræsentanten desuden, at der skulle være signifikant interesse fra flere klubber.
Eddie Howe har været uden job siden fyringen i Bournemouth i august, efter han og klubben rykkede ned i Championship. Han havde på det tidspunkt været i Bournemouth i otte år.
Tidligere i karrieren har han været chef i Burnley og han havde også en periode med 99 kampe for Bournemouth inden da.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.