Luk

Celtic forlænger med kaptajnen McGregor

| Celtic | 0 kommentarer

Infoboks

Celtic - Ferencvaros
Europa League Gruppe G (19/10)
Oddset 1,52 4,40 5,50
bet365 1,53 4,33 5,75

Callum McGregor har forlænget sin aftale med Celtic frem til sommeren 2026. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Celtic halter lidt efter i den skotske Premier League efter seks kampe, hvor det er blevet til tre sejre og tre nederlag.

Fredag er der dog gode nyheder på klubbens hjemmeside, da man har offentliggjort en kontraktforlængelse med klubbens nye kaptajn, Callum McGregor.

Den 28-årige kaptajn får forlænget sin aftale med fem år frem til sommeren 2026, hvilket betyder, at han mange år frem i tiden kan lægge til sin i forvejen imponerende kampstatistik for klubben på 338 kampe.

På nær en enkelt sæson på udlån til Notts County har McGregor kun tørnet ud for Celtic i sin karriere, som det med kontraktforlængelsen også ligner, at han har tænkt sig at slutte sin aktive karriere hos.

McGregor er da også selv begejstret for forlængelsen.

- Jeg er ovenud glad. Det er et stolt øjeblik igen at kunne forlænge min tilværelse i klubben. Det er et nyt kapitel, og jeg er desperat efter at færdiggøre de fem år, og hvis jeg har gjort det, så betyder det, at det har været en succesfuld tid, siger McGregor til Celtics hjemmeside.

Han forklarer hertil ikke overraskende, at en motivation for ham er at få Celtic tilbage og vinde sølvtøj igen.

Celtics anfører har scoret 52 mål i sine mere end 300 kampe for klubben, og så har han ligeledes 37 kampe for det skotske landshold på cv'et.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Mandag 18. oktober