Luk

Celtic-manager vil have revanche mod Cluj

| Europa League | 1 kommentar
Celtic-manager vil have revanche mod Cluj
Foto: Getty Images

Infoboks

Celtic - Ross County
Premiership (19/10)
bet365 1,16 7,00 15,00
NordicBet 1,12 7,65 17,50
Oddset 1,14 7,50 16,00

Torsdag aften mødes Celtic og rumænske Cluj i Europa Leagues gruppe E, og det er en revanchelysten Celtic-manager, som ser frem til kampen.

Celtic og CFR Cluj var begge med i kvalifikationen til årets Champions League, og de to hold mødte hinanden i den forbindelse. 

Her blev det efter en dramatisk kamp Cluj, som trak det længste strå, da de efter en pointdeling i første kamp, vandt returopgøret i Skotland med 4-3.

I den kamp var Celtic ellers foran med 3-2 ti minutter før tid. Celtic-manager Neil Lennon har da heller ikke glemt skuffelsen fra august måned. 

- Vi ved, at det var en kamp, som gled væk fra os, og i fodbold er der altid en mulighed for at rette en fejltagelse. Vi kan bruge det som motivation, siger Lennon til Celtics hjemmeside. 

De europæiske kampe på Celtic Park er kendt for den gode stemning, og Lennon ser frem til en ny stor europæisk aften i Skotland. 

- Vi ser frem til kampen. Det er den første hjemmekamp i gruppespillet, og vi er meget spændte på det.

- Vi skal prøve at få det optimale ud af hjemmebanefordelen. Det vil blive en god atmosfære med mange tilskuere, og jeg håber spillerne kan levere en tilsvarende præstation.

 


Af Sajeev Shankar
Mandag 14. oktober
Søndag 13. oktober