Luk

Celtic nedlagt af corona og sen udligning

| Premiership | 2 kommentarer

Infoboks

Celtic - Hibernian 1-1
Premiership
82' 1-0 David Turnbull
90' 1-1 Kevin Nisbet

Et særdeles decimeret Celtic-mandskab var på vej til at slå Hibernian med 1-0, men i overtiden udlignede gæsterne til 1-1.

Celtic-spilleren Christopher Jullien blev for nylig testet positiv for coronavirus, hvilket sendte ikke færre end 13 spillere og tre medlemmer af staben i karantæne.

Ikke desto mindre blev mandagens hjemmekamp mod Hibernian afviklet, og derfor blev en række reserver og unge spillere sendt i aktion for Celtic.

Celtic var inden kampen hele 22 point efter topholdet Rangers, men ni minutter før tid tog Celtic et stort skridt i retning af at formindske det forspring.

Efter en ganske jævn affære sparkede David Turnbull nemlig et frispark i kassen op fornem vis, og så lignede det, at Celtic ville tage alle tre point, men til sidst gik det galt.

I kampens første tillægsminut dukkede Kevin Nisbet op og udlignede til 1-1, hvilket også blev slutresultatet.

Afstanden til Rangers er derfor på 21 point, men Celtic har tre kampe til gode i forhold til førerholdet.


Af Martin Schmidt
Lørdag 27. februar
Fredag 26. februar