Luk

Celtic ordnede de svenske mestre i sikker stil

| Europa League | 5 kommentarer
Celtic ordnede de svenske mestre i sikker stil
Foto: Getty Images

Celtic dominerede AIK og slog de svenske mestre med 2-0 i Europa Leagues playoff-runde. 

De svenske mestre AIK spillede torsdag første opgør i Europa League-playoff mod de skotske mestre Celtic, og svenskerne var i problemer i Glasgow.

Celtic fik således Aik på glatis i første halvleg, hvor værterne både fik underkendt en scoring og forgæves appellerede for straffespark.

Det skotske overtag gav pote lige efter pausen, hvor AIK-keeper Oscar Linner ikke kunne holde James Forrest skud, der dumpede ind i nettet til 1-0.

Senere var Linner også et godt stykke fra at nå ud til Odsonne Edouards fremragende frispark, der skaffede skotterne en komfortabel, omend forholdsvis lille 2-0-sejr i forhold spil og chancer i opgøret.

Der er returkamp i Stockholm om en uge.


Af Mikael Blond
Søndag 15. september