Luk

Celtic videre efter sent drama

| Champions League | 3 kommentarer

Celtic og FC Astana var på vej i forlænget spillet, men efter et sent straffesparksmål vandt Celtic 2-1 og spillede sig videre i Champions League-kvalifikationen.

Celtic skulle onsdag forsøge at tage endnu et skridt mod Champions League-kvalifikationen. Første opgør mod FC Astana var endt 1-1, og hjemme i Skotland skulle Brendan Rodgers' mandskab gøre arbejdet færdigt. 

Lige før pausen kom skotterne på sejrskurs. Der blev dømt straffespark, og Leigh Griffiths omsatte til en 1-0-føring. Astana kom dog tilbage på spektakulær vis. Celtics keeper var ude af målet og fra lang, lang afstand sparkede Agim Ibrahimi bolden ind til 1-1.

Kampen var på vej i forlænget spilletid, men i overtiden blev den afgjort. Moussa Dembele vandt et straffespark og scorede sikkert til 2-1, og så var Celtic videre med en samlet 3-2-sejr.

Andetsteds sikrede Legia Warszawa sig også en plads i playoff-runden. De spillede 0-0 mod Trencin, men en 1-0-sejr i første opgør var nok til at sende dem videre.

Shakhtar Donetsk havde fået et godt udgangspunkt med en 2-0-sejr hjemme mod Young Boys. Schweizerne havde dog ikke givet op, og kampen skulle afgøres med straffesparkskonkurrence, da Young Boys ligeledes tog en 2-0-hjemmesejr. I straffesparkskonkurrencen var Young Boys skarpest og spillede sig videre.


Af Peter Miles
Lørdag 22. januar