Luk

Championship-kamp afbrudt af drone

| Championship | 2 kommentarer

Rotherhams 3-0-sejr over Sheffield Wednesday blev kort afbrudt af en drone, der fløj over stadion. Philip Billing og Kristian Pedersen sad på bænken for deres hold.

Onsdag aften var flere hold i aktion i Championship. Blandt andet mødte Rotherham på hjemmebane Sheffield Wednesday.

I den kamp opstod der en pudsig situation kort inde i kampen, da opgøret pludselig blev afbrudt. Hjemmeholdet oplyste på Twitter i løbet af kampen, at spillet blev afbrudt på grund af en drone.

Den uautoriserede drone gjorde, at spillerne blev bragt af banen af sikkerhedshensyn.

Efter en pause på omkring ti minutter blev spillet genoptaget.

Rotherham vandt kampen komfortabelt med 3-0 på to mål af Jamie Lindsay og en straffesparksscoring af Daniel Barlaser i første halvleg. 

Sheffield Wednesdays forsvarsspiller Tom Lees også et rødt kort.

Andre steder i Championship sad Kristian Pedersen på bænken hele kampen for Birmingham, da de vandt 1-0 over Huddersfield på hjemmebane. 

Philip Billing sad også på bænken hele kampen for Bournemouth i deres 1-0-sejr over Bristol City.

Onsdagens Championship-resultater:

Birmingham 2-1 Huddersfield
Bournemouth 1-0 Bristol City
Derby 1-1 Cardiff
Luton 1-1 Nottingham Forest
Rotherham 3-0 Sheffield Wednesday


Af Johannes Skjøth
Tirsdag 24. november