Luk

Championship-klub vil købe Iversen i Leicester

| England | 7 kommentarer

Infoboks

Leicester - West Ham
Premier League (22/01)
bet365 1,50 4,50 6,00
NordicBet 1,52 4,70 6,55
Oddset 1,50 4,60 6,30
YouBet 1,50 4,85 6,45

Daniel Iversen kan være på vej væk fra Leicester, som har modtaget et bud på målmanden fra en klub i Championship.

Daniel Iversen har været på kontrakt i Leicester siden 2016, hvor han blev hentet til klubben fra Esbjerg, men nu kan målmanden være på vej videre.

22-årige Iversen, som i denne sæson spiller på leje i Rotherham, er nemlig en eftertragtet herre i England.

Det fortæller målmandens agent, Gulli Tomasson, til bold.dk. 

- Der er en klub, som er meget interesseret i Daniel, og de har henvendt sig til Leicester med et bud, siger Tomasson uden at afsløre, hvilken klub der er tale om:

- Det er en klub, som er etableret i Championship. Den hører til i toppen af rækken. 

Iversen har haft godt med succes i League 1-klubben Rotherham i denne sæson, hvor han har fået fuld tid i 28 kampe i sæsonens løb, lukket 32 mål ind og holdt buret rent syv gange.

Derfor trives målmanden også i klubben.

- Han vil egentlig gerne blive og gøre sæsonen færdig ud fra den aftale, der er mellem Leicester og Rotherham.

- Men Leicester kan selvfølgelig hente ham tilbage, hvis klubben er ved at sælge ham, og det kunne det godt tyde på, kommer til at ske.

- Der er intet på plads endnu, men interessen for ham er meget konkret, siger Gulli Tomasson til bold.dk.

Daniel Iversens kontrakt med Leicester udløber i sommeren 2021.


Af Mikkel Nøhr
Tirsdag 21. januar