Luk

Chelsea-duo udgik: Tuchel håber på godt nyt

| International | 0 kommentarer

Infoboks

Chelsea - Juventus 4-0
Champions League gruppe H
25' 1-0 Trevoh Chalobah
55' 2-0 Reece James
58' 3-0 Callum Hudson-Odoi
90' 4-0 Timo Werner

Både Ben Chilwell og N'Golo Kanté udgik med knæproblemer af Chelseas kamp mod Juventus, så Thomas Tuchel håber at slippe med skrækken.

Der var skår i glæden for Thomas Tuchel, da Chelsea vandt 4-0 over Juventus tirsdag aften.

N'Golo Kanté måtte udgå i første halvleg og i anden omgang var det Ben Chilwell, som måtte trække sig. 

Begge spillere med knæproblemer, og derfor håber Thomas Tuchel på, at scanninger onsdag viser milde skader.

- Ben Chilwell var i meget smerte, men han har det lidt bedre nu. Han har en undersøgelse onsdag, så vi kender problemet mere præcist. Forhåbentligt slipper vi af sted med nyheder, der ikke er alt for dårlige, siger Tuchel ifølge Sky Sport og tilføjer:

- N'Golos situation er lidt den samme. Han blev bedre og bedre i første halvleg, men vred så lidt rundt i knæet, men det er forhåbentligt heller ikke så slemt.

Bekymringerne kommer før weekendens kamp, hvor Manchester United venter.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 22. januar