Luk

Chelsea-komet ramt af racisme: Mor var i tårer

| Premier League | 8 kommentarer
Chelsea-komet ramt af racisme: Mor var i tårer
Foto: Getty Images

Infoboks

Chelsea - Liverpool
Premier League (22/09)
bet365 3,60 3,75 1,95
NordicBet 3,65 3,90 2,03
Oddset 3,60 3,80 2,00

Da Tammy Abraham misbrugte et straffespark i Super Cup-finalen, blev han udsat for racisme, og det ramte hans mor hårdt.

Tammy Abraham fik en hovedrolle, da Chelsea spillede Super Cup mod Liverpool i august.

Den unge angriber misbrugte således det afgørende straffespark, og på den måde løb Liverpool med Super Cup-trofæet.

Derefter blev han udsat for racisme på sociale medier, og selvom det ikke gjorde så ondt på ham selv, så ramte det hans familie.

- Jeg kan huske, at jeg talte min mor, og hun var meget berørt – hun var i tårer, siger Tammy Abraham ifølge CNN.

- Hun tænkte bare: 'Hvorfor ham?' Det er selvfølgelig ikke fedt at høre om – specielt når man ser sin søn blive svinet til.

- Jeg er selv stærk, så det påvirker ikke mig lige så meget. Men det kan helt sikkert påvirke folk, der ikke har min personlighed. Det var et svært øjeblik, for der gik mange følelser igennem mig, siger Abraham.

Tammy Abraham har været brandvarm i starten af den nye Premier League-sæson, hvor han har scoret fire kasser.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

8 kommentarer

Interforlivet 12:53          
Det er dejligt at opleve den store fokus der pt. er på racismen i fodboldverdenen som et resultat af at spillere som Lukaku, Abraham og Rashford tager bladet fra munden.

Om de vanvittige og håbløse organisationer, FIFA og UEFA, så vælger at bruge det til noget fornuftigt kan jeg imidlertid godt have mine tvivl omkring. For hos dem er det naturligvis ikke hverken ideologiske forankringer eller spillerbeskyttelse der kommer først; det er penge. Så medmindre de kan tjene på at støtte op om kampen mod racisme (mere end de allerede gør), fører det nok ikke til det store på den front.

Det ændrer dog ikke på at spillerne med deres historier kan ramme fodboldudøvere og fodboldelskere rundt omkring i hele verden og dermed forhåbentlig skabe nogle bedre vilkår for at de racistiske tendenser kan blive bekæmpet både på - og uden for banen.

Mere af det, tak!
Connaisseur 12:57          
Enig!
Dreamworkz 12:57          
@Interforlivet Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv, stærkt indspark! Mere fokus i kampen mod homofobi og racisme. Vi lever ikke i middelalderen længere, og folk bør kunne opføre sig ordentligt og mere oplyst - Også selvom man sidder på et stadion.
FC Toiletrens 13:20          
Public shaming til alle racistiske svin

At nogen kan være så neandertalsk og uintelligent er mig en gåde. Livstid ban fra alle stadions i landet, kæmpe bøde og hvis gentager sig så fængselsstraf.

Pædagogik virker ikke på afstumpede neandertalere så må de få med hammeren istedet
AndersTheMan 13:25          
Lækker click-bait overskrift i øvrigt. Der er sådan lidt BT over den.
Roscoe 15:57          
Nåååååh, det er IKKE fedt at blive udsat for racisme? Det er der vist en god del af bolds brugere der godt kunne tåle at få at vide...
hollie 16:08          
Man græmmes ofte ved kommentarsporene (ikke denne) når der udbedes holdninger om racisme og homofobi, uden brugerne selv har oplevet forfølgelsen og ydmygelsen på egen krop. Ikke at jeg selv har, men jeg vil altid sætte minoriteternes rettigheder og velbefindende over mit behov for underholdning, hvilket fodbold egentlig er. Godt disse spillere bruger deres position til, at ytre sig og bekæmpe problemet.
Onsdag 18. september
Tirsdag 17. september