Luk

Chelsea-komet var ikke i tvivl om England

| International | 7 kommentarer

Infoboks

Ajax - Chelsea
Champions League gruppe H (23/10)
bet365 2,30 3,50 3,00
NordicBet 2,40 3,80 2,90
Oddset 2,35 3,75 2,85

Chelseas Fikayo Tomori var ikke i tvivl om at takke ja, da han blev udtaget til Englands kampe mod Tjekkiet og Bulgarien.

Chelsea-spilleren Fikayo Tomori er udtaget til Englands landshold til de kommende kampe mod Tjekkiet og Bulgarien, og det var en nem beslutning for Tomori at møde op i lejren.

Forsvarsspilleren havde ellers også muligheden for at repræsentere Nigeria og Canada, men da opkaldet fra landstræner Gareth Southgate kom, var Tomori ikke i tvivl.

- Det kan både være en god ting og en skidt ting at have muligheden for at spille for tre lande, men da jeg først blev udtaget, var jeg ikke rigtig i tvivl om, at jeg ville sige ja, siger Tomori til Sky Sports.

- I starten af sæsonen havde jeg ikke forventet en udtagelse Jeg ville bare tage tingene, som de kom.

- Nu er jeg her, og nu vil jeg forsøge at få min første landskamp, og derefter vil jeg gå efter at få endnu flere.

21-årige Tomori er født i Canada, har nigerianske forældre og har spillet ungdomsfodbold for både Canada og England.


Af Mikkel Nøhr

7 kommentarer

miks 09:01          
Vildt, at de lige havde ham på hylden. Synes han er teknisk og fysisk bedre end AC.
UMURUM 09:34          
Chelsea har ekstremt mange store talenter. De har bare ikke brugt dem særlig meget før de har været tvunget til det pga. transferban. Hvis man vil spille i top 4 i Premier League hver sæson, så er det også svært for en træner samtidig at inkorporere unge spillere på et hold. Nogle trænere er bedre til det end andre, men når man har så godt et akademi som Chelsea har, så bør man målrettet ansætte trænere, der der også har til hensigt at bruge nogle af talenterne. Det er altid den bedste spiller, der skal spille...talent eller erfaren spiller, men når man bruger så mange penge og kræfter på akademiet, så bør der være en balance.
Black Spider 11:02          
Problemet med at bruge unge spillere er, at de nogle gange er lidt upålidelige.

Tomori har jo fx haft en del hjerneblødninger indtil videre, hvor han bare slår hovedet fra og gør noget fuldstændigt tosset. Det har dog heldigvis ikke kostet. Men "vindere" som Mourinho og Conte har bare ikke tiden til at risikere en sejr på bekostning af en ung spiller med en fjollet ide. Det skal være rutinerede folk, gerne over 30, gerne købt for en halv milliard.

Og derfor har der været lidt problemer selv om klubben har været ret god til både at opfostre talenter og spotte dem udefra. Og ja, lige nu er det faktisk tæt på at være ubegribeligt hvor meget økologisk hjemmeavl, der lige pludselig slår igennem.

Tomori ser bestemt ud til at kunne blive meget god når han bliver lidt mere erfaren og måske lige får de mentale kortslutninger under kontrol. Mount er vild. CHO er vild. RLC lignede at han er alt det Pogba ikke er for United, før han blev skadet. Tammy er pt topscorer i ligaen. Kan vi også lige få Reece James til at fungere, så begynder det sgu at give lidt myrekryb.

I forhold til AC vil jeg mene, at Tomori allerede nu er foran på det reaktionære. Han tackler bedre, han virker lidt stærkere og han er næsten utvivlsomt en del hurtigere. Men AC er formentlig den mest proaktive af vores midterforsvarere og hans styrke er netop i ikke at behøve at tackle, men i stedet blot skærme af, presse ud af kurs, og opsnappe eller blokere. Han læser simpelthen spillet betydeligt bedre end Tomori og Zouma.
Der Grüne 11:17          
Problemet med at bruge unge spillere er, at de nogle gange er lidt upålidelige.
David Luiz, derimod.
SW6 11:29          
Nu bliver vi snart nødt til at få manet det transferban spøgelse i jorden som værende den eneste grund til at de unge talenter får chancen nu. Den gyldne generation der kommer nu har alle jo vidst var på vej og man har vel bare ventet på at de var modnet og klar. Men det her er en generation der på ungdoms niveau har vundet adskillige youth league titler (ungdommernes svar på Champions league), og alle i og omkring Chelsea har vidst at den generation kom nu her, om det blev sidste sæson, i år eller næste sæson. At det s
SW6 11:33          
At det så passer med at en af de store klub legender vender tilbage som manager er ko bare fantastisk. Men den her generation og hele den kulmination på 15 års hårdt arbejde for og med akademiet (og nu også dame siden), bør vi takke Roman Abramovich for. For det her er produktet af en langtidsplanlægning som han kom med da han i sin tid købte Chelsea, og langt de fleste grinede af ham da han præsenterede det!
Black Spider 12:53          
David Luiz, derimod.
Som blev vraget af både Mourinho og Conte.
Onsdag 23. oktober
Tirsdag 22. oktober