Luk

Chelsea-midt bænket: Hylder konkurrencen

| International | 1 kommentar

Infoboks

Chelsea - Luton
FA Cup (24/01)
Oddset 1,14 8,20 18,00
bet365 1,12 9,50 17,00

Chelseas midtbanespiller Jorginho har på det seneste haft længere til spilletid, men han byder alligevel konkurrencen velkommen. 

De seneste fire Premier League-kampe har italienske Jorginho været henvist til bænken, hvor det i to af kampene er blevet til indhop. 

Dermed er spilletiden skrumpet en del for midtbanespilleren, der ellers har været vant til at være fast mand på Chelsea-holdet. 

Det skulle man tro ville irritere Jorginho, men han hylder i stedet den øget konkurrence, der er kommet på Chelsea-mandskabet i denne sæson. 

- Jeg synes, det er godt for holdet. Niveauet på holdet er højere, og konkurrencen er god. Så der er mere konkurrence mellem os spillere. Niveauet til træningen er bedre, og alt er bedre. Vi prøver bare at arbejde hårdere for at komme til at spille. 

- Alle vil gerne spille, men det vigtigste er, at vi vinder. Og for tiden vinder vi, så jeg er okay med at vente på min chance. Jeg arbejder hårdt for at være klar, når den kommer, siger Jorginho på tirsdagens pressemøde. 

I Champions League har Jorginho til gengæld startet alle kampe, og han kan derfor med rette håbe på spilletid onsdag aften, når Chelsea gæster Sevilla. 


Af Andreas Roesen

1 kommentar

sejr82 19:43          
Eeeeeelsker Jorginho for hans top-indstilling<3
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar